Kreativ strateg, copywriter og musikproducer. For brands, der vil tone frem.
Om Jonas
Jeg snublede ind i reklamebranchen, mens jeg i ungdomsårene klogede mig på kunsthistorie og nordisk litteratur på KUA. En akademisk opgradering fra teenageårene med heavy metal-magasin-udgivelser i Vejle. Min fascination af tekst, udtryk og resonans er aldrig stoppet. Derfor hjælper jeg virksomheder med at blive tydelige, bevægende og værd at vælge.
Effekt og kreativitet
Bundlinjen er beviset på, om kreativiteten har effekt. Kunsten er det gyldne snit mellem det, virksomheden vil opnå - og det, der optager kunden. Jeg er hurtig til at forstå dybden i det første, og forbinde det med det næste. I koncepter, navneudvikling, kernefortælling og effektiv eksekvering af alle typer af formater og flader, hvor den travle virksomhed møder kunden.
01
Brandnavn
02
Core story
03
Content
04
Pointe
05
Musik og lyd
06
Kontakt
Navneudvikling
TDC Group ønskede et nyt navn, der bl.a. skulle positionere moderbrandet for morgendagens spirende talenter. Jeg blev bedt om navneforslag. Et af dem var nuuday.
Tv- og streamingkanal
Fox og YouSee lancerede i 2019 en tv-kanal, som jeg udviklede navnet til. Det skulle være kort. Og referencen til de to brands fifty-fifty.
Core story
Kernefortællingen er brandets strategiske aspiration, dets visionære ‘hvorfor’ og dagligdags ‘derhen’. Et opråb, en brandtale og en fællessang. Manifestet skal give lyst til at være del af en overordnet retning. Jeg hjalp Danmarks største udbyder af internet, mobil og underholdning med at skabe sit purpose.
Content.
Fra printkampagner for Det Kongelige Teater over website copy for Mannaz til digitale kampagner og Instagram-aktiveringer for Topdanmark har jeg dyb og bred erfaring med at udvikle og eksekvere tone-of-voice i content, der udtrykker brandet, ræsonerer hos kunderne og skaber konvertering.
Gode indsigter skal gives videre. Derfor faciliterer jeg løbende workshops om kreativ kommunikation for kunder, kollegaer og gæster. Jeg har f.eks. udviklet kurset POINTE - om bedre skriftlig formidling for juridiske professionelle sammen med advokat og partner i Lund, Elmer-Sandager, Michael Møller Nielsen. POINTE udbydes bl.a. af Danske Advokater.
POINTE. Om at skrive bedre
som juridisk professionel.
Musik og lyd
Hvad har salmer og popsange
at gøre med personaliserede emails
og produktfortællinger?
Kreativiteten. Min kærlighed til tekster er livslang. Nogle giver jeg melodistemme og udgiver. I eget navn, som del af projekterne GÆSTERNE og SONDERMARK. I nodeform til Folkekirkens Sangbog. Eller for musikartister som Den Syvende Søn og Peter Sommer.
Kontakt
Har du behov for tekstsupport - eller kreativ sparring? Jeg elsker sort kaffe, møder med flyvehøjde og effektivt output.
